”Dét dér clairvoyance, er det ikke bare en fis i en hornlygte?” spørger skeptikeren…
Det er altid fint med en vis portion ”skepsis”. Og man skal selvfølgelig ikke tro på alt hvad man hører og ser… Men som et klogt menneske engang sagde: ”Fornægtelse uden kendskab, er topmålet af uvidenhed”. Derfor er det altid godt at være nysgerrig og åben. For på den måde lærer man mest, hvad end det er man vil blive klogere på, eller måske gerne vil have be- eller afkræftet.
Selv har jeg altid vidst, at kontakten til den åndelige verden findes. Også selvom jeg ikke er en af dem, der siden barndommen har talt med ånder, eller har set afdøde vandre omkring.
Under og efter min clairvoyanceuddannelse, fik jeg gang på gang bekræftet kontakten, både når jeg selv lavede clairvoyancer, og når jeg modtog clairvoyancer fra mine
tidligere medstuderende. (Nuværende kollegaer.😊)
Fordi noget ikke kan vejes og måles, er det jo ikke ens betydende med, at det ikke eksisterer. Tænk f.eks. bare på vinden.
Jeg bliver ved med at forbløffes, og tænke ”wauh”. Og det har jeg lært, at jeg åbenbart vil blive ved med. For jeg synes virkelig det er så fantastisk! Selvom jeg igen og igen får beviser for kontakten, kan jeg stadig blive ”grebet af en skeptisk ånd”. Som f.eks. da jeg fik kontakt til en afdød tømrer, under en clairvoyance. Det er der jo i sig selv ikke noget underligt i. Men i og med, at jeg på det tidspunkt, kun havde haft kontakt med omkring 10-12 afdøde, så tænkte jeg, at det simpelthen ikke kunne passe, at endnu en tømrer ”kom igennem”… For denne tømrer var nummer 4 i rækken! Jeg sagde derfor til min klient: ”Jeg har på fornemmelsen, at han er håndværker”. ”Ja” svarede min klient, ”Han var tømrer” Så ku´ jeg lære det! TILLID - TILLID -TILLID! Tillid til den åndelige verden, og til mine egne evner. Og så huske, at dét der kommer, er det der skal siges. Hverken mere eller mindre. (Man kan i øvrigt ikke sige andet, - men man kan undlade at sige det hele, som i dette tilfælde.)
Jeg kunne nævne så mange eksempler, eller ”beviser” om man vil, på den åndelige verdens eksistens. Jeg kommer til at tænke på den dag jeg havde været til den mundtlige eksamen, hvor min klient sidst i sessionen spurgte, om jeg fik noget ind omkring hans helbred. Jeg svarede: ”Ja, da jeg sad og forberedte mig, fik jeg faktisk ondt i min højre arm. Det var som om den ikke rigtigt ville det jeg ville. Det var værst i overarmen, men bredte sig helt ud i hånden og fingrene…” Mandens højre skulder, var nogle år i forvejen gået ud af led, og var aldrig blevet helt ”god igen”. Senere på dagen, efter eksamen, da jeg sad og hyggesnakkede med de andre fra mit hold, sagde jeg pludselig:” Hvor var det da også pudsigt, at jeg lige præcis sagde det med hans højre arm!”
Med henvisning til eksamensklienten. Det jeg mente var, at jeg jo i princippet kunne have nævnt så mange andre kropsdele, men det var lige præcis armen jeg kunne mærke symptomer i. Det er da fascinerende!
Så selv som clairvoyant, kan man blive forbløffet. Igen og igen. Og jeg må sige at jeg nyder det. Jeg elsker at blive bekræftet i, at vi slet ikke er så alene, som mange går rundt og tror. Og at hjælpen altid er nær. 24/7. Man står så meget stærkere i livet, med denne vished. Og det fylder mig med både stor taknemmelighed og ydmyghed overfor universet, og den guddommelige kilde som vi alle er en del af.
Jeg vil slutte dette indlæg med et par kloge ord, som Jette Holm har skrevet i sin bog ”Ædelsten og krystaller”:
”Hvis du har det godt med det du tror på, og jeg har det godt med det jeg tror på, så er alt jo godt.” Gid vi alle sammen kunne blive enige om det! ❤️❤️❤️