
Sommetider fĂ„r jeg henvendelser fra personer, der f.eks. skriver: âJeg er i dyb krise og vil gerne have tid til en clairvoyance i dagâ. â Eller: âJeg er meget ulykkelig, kan jeg komme til med det samme?â đą
NĂ„r det sker, kan min fĂžrste tanke vĂŠre: âJeg mĂ„ hjĂŠlpe! Jeg mĂ„ presse en tid ind.â (Selvom det kun yderst sjĂŠldent er muligt, med sĂ„ kort varsel.)
Men disse, mere eller mindre âdesperateâ henvendelser, har ogsĂ„ fĂ„et mig til at tĂŠnke pĂ„, om det i det hele taget er en god idĂ© at fĂ„ en clairvoyance, nĂ„r man f.eks. er meget ulykkelig, eller i dyb krise. Jeg fĂ„r i hvert fald en fĂžlelse af, at jeg med mine clairvoyante evner skal âreddeâ eller âfikseâ problemerne for de klienter og det er jo dybest set ikke min mission.
Jeg forstÄr selvfÞlgelig godt, at man sommetider stÄr i en situation, hvor man ikke aner hvad man skal stille op og det har jeg den dybeste respekt for. Jeg tvivler bare pÄ om clairvoyance, i lige prÊcis den situation, er det man har brug for.
Jeg ser blandt andet clairvoyance som en mulighed for at fĂ„ klarhed, inspiration, hĂ„b, trĂžst, mod, handlekraft og styrke. â Men clairvoyance er ikke opskriften pĂ„ hvordan du skal leve dit liv, eller facitlisten pĂ„ alle dine udfordringer. Vi er (heldigvis) alle udstyret med vores frie vilje og vores hjerter ved altid inderst inde, hvad der er det rigtige for os hver i sĂŠr. â€ïž
Det bedste tidspunkt at fĂ„ en clairvoyance pĂ„, er efter min mening, nĂ„r man stĂ„r overfor en skillevej, beslutninger der skal trĂŠffes, mĂ„l der vil opnĂ„s, man savner âinputâ udefra, er uafklaret, eller mĂ„ske bare er nysgerrig pĂ„, hvilke rĂ„d ens Ă„ndelige vejledere har.
Men er man ligefrem desperat, i krise, eller dybt ulykkelig, tror jeg pĂ„ at man skal give sig selv lidt tid, til at trĂŠkke vejret, fĂ„ grĂŠdt og/eller raset ud, snakket med en nĂŠr ven og vĂŠre faldet bare lidt til ro. For sĂ„ vil man vĂŠre langt mere modtagelig for at lytte til hvad den clairvoyante har at viderebringe og sĂ„ kommer man ikke med en (bevidst eller ubevidst) forventning om at den clairvoyante formidler de lĂžsninger der skal til, for at âfikseâ de udfordringer man stĂ„r i.
Man vil derimod langt bedre kunne mĂŠrke, ud fra de beskeder man fĂ„r, hvad der er det bedste, bĂ„de for en selv og alle involverede parter. LĂžsninger der tilgodeser det hĂžjeste bedste for alle, er nemlig altid vĂŠrd at strĂŠbe efter.âš
NĂ„r vi er desperate, er vi sĂ„ meget i vores tankers og fĂžlelsers vold, at vi ikke er sĂŠrligt modtagelige for budskaber fra den Ă„ndelige verden. PĂ„ samme mĂ„de som jeg heller ikke ville kunne arbejde clairvoyant, hvis jeg var ude af mig selv. Der ville simpelthen vĂŠre âfor meget stĂžj pĂ„ linjenâ og jeg ville ikke kunne fĂ„ budskaberne klart igennem.
Derfor er det alfa og omega for enhver clairvoyant, at vÊre i god balance, nÄr der Äbnes op for kontakten til den Ändelige verden.
Det betyder selvfĂžlgelig ikke at vi ikke skal rĂŠkke ud og sĂžge svar, nĂ„r vi er dybt ulykkelige. Men her er det bĂžnnen, der bĂžr bruges. Lad din sorg, vrede, eller hvad det nu er, komme direkte til den guddommelige kilde af lys og kĂŠrlighed. Den kilde som nogen kalder Gud, Buddha, Muhammed, o.s.v. (Jeg tror i Ăžvrigt, at uanset hvad vi kalder âdetâ, er det den samme kĂŠrlighedskraft vi beder til. â Men disse reflektioner vil jeg gemme til et andet blogindlĂŠg.đ)
Kald pĂ„ englene, (der jo findes indenfor alle religioner), gĂ„ igennem âdesperationsfasenâ og nĂ„r du sĂ„ kan trĂŠkke vejret nogenlunde roligt igen, sĂ„ kan du bestille tid til en clairvoyance.
Der er en (hĂžjere) mening, med alt hvad vi gĂ„r igennem her i livet. Vi kan "bare" ikke altsĂ„ se det, nĂ„r vi stĂ„r midt i det. FĂžrst senere, bliver vi bevidste om hvor meget vi har lĂŠrt, udviklet os og er blevet stĂŠrkere. đ·
ComentĂĄrios