I denne weekend sætter jeg atter kursen mod Maya Fridans Clairvoyanceskole, for at deltage i 2. modul på Mayas Masterclass, hvor vi skal arbejde med at forstærke kontakten til de afdøde.
På dette hold skal jeg lige love for at der er ”knald på energierne”. Alle på holdet er erfarne clairvoyante og det kan tydeligt mærkes. Et fantastisk rum at være i. Kontakten til den åndelige verden er intensiv og alt foregår i en disciplineret, respektfuld, kærlig ”ånd” og derfor kommer beskederne ekstra klart igennem, i en flydende strøm.
Personligt har de mest intense oplevelser jeg har haft med afdøde, været i forbindelse med de husrensninger jeg har lavet sammen med min skønne og meget dygtige kollega Sóley. Sammen kalder vi os, med et glimt i øjet, for ”Ghost Patrol”. (Læs evt. mere om husrensning HER)
På vores seneste husrensning stod vi overfor en ung mor, der i 1800-tallet kæmpede for sine børn, mod en voldelig ægtemand. Vi oplevede både den unge mor, deres lille datter og faren. (En lille søn, var allerede rejst videre...) Dét at vi begge oplevede de afdøde så intenst og var helt enige om deres fysiske udseende var en stærk oplevelse. Nok i sær for mig, fordi Sóley har et ganske særligt veludviklet talent for at se og kommunikere med afdøde. (Så hvis du specifikt ønsker afdødekontakt, formidler jeg gerne en kontakt til hende.)
Da jeg startede som clairvoyant troede jeg faktisk at jeg ville se de afdøde, fuldstændigt lige så tydeligt som jeg ser de levende. Men sådan fungerer det ikke. I hvert fald ikke for mig. Og det har taget lang tid, at acceptere, at jeg ”ser dem”, uden at se dem med mine ”fysiske øjne”. Jeg kan nok bedst beskrive det som hvis jeg havde set en film og skulle fortælle hvordan skuespillerne så ud. Så kan jeg jo også beskrive dem, selvom de ikke står lige foran mig rent fysisk.
I skrivende stund, kommer jeg til at tænke på dengang jeg ikke havde arbejdet så meget med afdøde. Jeg havde måske haft kontakt med 9-10. Heraf havde TRE været tømrere! Det syntes jeg var en ganske høj statistik! Så da jeg sidder overfor en klient til en clairvoyance og der dukker (endnu) en afdød tømrer op, ”kommer jeg til” at koble min rationelle hjernehalvdel til. Jeg tænker at det kan simpelthen ikke passe! Så jeg siger lige så forsigtigt til min klient: ”Jeg har på fornemmelsen at han er håndværker...” – Hvortil klienten svarer: ”Ja, han var tømrer!” SÅ kunne jeg lære det! Sig hvad der kommer! Uanset hvor irrationelt eller ulogisk det kan være. Normalt har man som clairvoyant faktisk ikke kontrol over hvad der kommer. Man må, skal og bør, blot sige det der er. Det behøver jo på ingen måde at give mening for mig, bare det gør det for min klient.
Da jeg overvejede om jeg skulle melde mig til Masterclass, lå der en lille tvivl, fordi 1/3 af hele Masterclass forløbet jo omhandlede afdødekontakt. For jeg følte ikke det var min spidskompetence.... Jeg kunne så frit vælge at tænke: ”Uha, nej så risikerer jeg at sidde dér og ”dumme mig” foran alle de andre, der er SÅ dygtige til afdødekontakt. – Jeg må hellere holde mig langt væk”.... Eller jeg kunne VÆLGE at tænke: ”Fedt! Et helt modul med afdødekontakt!!! Så har jeg da virkelig chancen for, at blive endnu bedre til det!” – Jeg valgte jo det sidste og håber at dette valg måske kan være en inspiration til dig, der læser med her i alle livets sammenhænge, hvor du går og drømmer om, at føre noget ud i livet:
Kast dig ud i det! Hvad er det værste der kan ske? Det kan jo lige så godt blive en succes som en fiasko! GØR DET! Tænk MULIGHEDER i stedet for BEGRÆNSNINGER! (Her havde jeg nær skrevet: ”Du lever kun én gang! - Men det passer altså IKKE! Alligevel gælder det jo om, at få så meget som muligt ud af hvert liv.😉)
Summa summarum: Jeg glæder mig SÅ meget til en weekend i selskab med både levende og afdøde.